Hvis du har rejst i Frankrig, hvad enten det er som bilturist, interrail rejsende eller som mere moden rejsende, har du sikkert oplevet, at det kan være en lidt flad oplevelse at gå på en restaurant og få en menu, hvad enten den er lang eller mere begrænset.
Især de steder, hvor det flotte skilt uden for restauranten lyder på “Menu touristique” skal du gå langt uden om, for her er der kun sørget for, at turister uden ret megen erfaring med det gode, franske køkken kan få stillet sult og tørst – som regel til en alt for høj pris.
Mange steder kan det nu imidlertid være en flot oplevelse at gå. Måske går restauranten særligt meget op i valentinsdag pynt, eller også har de andre særlige features, som kan give en ganske speciel oplevelse. Denne artikels forfatter har for eksempel besøgt små hyggelige restauranter i det landlige Frankrig, hvor der har været levende musik, og hvor musikeren havde en cd med sin egen musik til salg – så får man en særlig oplevelse med hjem.
Lastbilerne viser vejen
Men vil du have en helt særlig oplevelse, nemlig god mad til en meget rimelig pris, skal du se efter, hvor lastbilerne holder ind i middagsstunden. Den er nemlig stadig hellig i Frankrig, og de mange chauffører, der fragter varer land og rige rundt, holder ind ved de små restauranter og frokoststeder ved vejsiden og spiser deres varme middagsmåltid. Her får du tre retter mad til en yderst rimelig penge – og som regel er de af en ypperlig kvalitet. Lastbilchaufførerne gider nemlig ikke køre dagen igennem på en dårlig frokost.
Sådan var det i hvert fald i gamle dage. Men i dag kan man desværre også møde dårlige frokoststeder i Frankrig, hvor menuen står på burger og pizza – men lad os holde os til den gamle fortælling, som heldigvis stadig gælder rigtig mange steder.
Det er ikke usædvanligt at drage ind på en ganske beskeden restaurant ved landevejen i Frankrig og så blive mødt af en treretters frokostmenu til en billig penge. Forretten kan være beskeden. Måske består den blot af friske grøntsager skåret i stave med en dressing til, lidt oliven og et par stykker pølse. Så kommer hovedretten, som typisk er en kødret eller fisk, og til slut desserten. Det kan være klassisk creme brulee, eller måske bare noget frisk frugt. I sæsonen er det måske abrikoser eller figner, hvis man er rigtig sydpå. Inden da er der måske kommet en lille smule ost på bordet med nogle af den lokale egns karakteristiske oste – alt sammen afmålt og smukt afvejet efter, at man dels skal kunne betale prisen for sit måltid, men også kunne holde ud at arbejde resten af dagen. Til maden får man serveret et glas vin samt vand og brød – så er franskmanden kørende resten af dagen.