Posted in Klassiske franske retter

Sådan kan du shine din franske restaurant op

Sådan kan du shine din franske restaurant op Posted on 13th september 2022

Har du realiseret drømmen om at åbne en fransk restaurant, så har du sikkert opdaget, at der hele tiden skal ske noget for at du kan fastholde kundernes interesse. En restaurant med succes – ja, man skulle tro, at det alene handlede om maden, men det er ikke helt tilfældet. Der skal også andet til end de lækreste retter og de bedste råvarer. Når maden er på plads, skal du også hele tiden sørge for at holde indretningen af din restaurant opdateret og moderne, så den kan blive ved med at fange interessen hos publikum – både de gode stamkunder og gæster, du kun ser en gang imellem.

Her er nogle tips til indretning af din restaurant, så den kan blive ved med at være spændende for dit publikum.

Udsmyk væggene flot og kreativt

Det er vigtigt, at du får udsmykket restaurantens vægge, så de er flotte og spændende at se på. Du kan vælge at bruge en plakat – og flere af dem – til at skabe stemning og liv i lokalet. Med en plakat eller flere på væggene kan du signalere, hvad restaurantens tema er. Når det nu er en fransk restaurant, kan du for eksempel finde en plakat med motiv fra det franske køkken, en plakat med motiv fra fransk natur eller en plakat med motiv fra Paris eller en anden smuk fransk by. Måske en plakat med et parti fra Lyons gader – byen, der er kendt som Frankrigs madby nr. 1 og blandt andet har lagt scene til den verdensberømte kok Paul Bocuses aktiviteter.

At bruge plakater som udsmykning har den fordel at du nemt kan udskifte dem og dermed ændre udsmykningen i restauranten. En plakat er ikke specielt dyr, og på Desenio.dk kan du finde et stort udvalg, som du kan vælge imellem.

Indret servicearealerne flot

Selv om det ikke er det første, man tænker på som restaurantgæst, så er servicearealerne i en restaurant vigtige. Indbydende toiletter, gode muligheder for at nette sig, lækre sæber og gode håndklæder – alt sammen er det noget, der løfter din franske restaurant op og vil være med til at give den et godt ry. Så vi vil foreslå, at du bruger nogle kræfter på at få indrettet disse områder i din franske restaurant flot og indbydende. Det er desuden vigtigt at sørge for, at disse områder bliver efterset og rengjort flere gange dagligt, så de altid er rene og indbydende.

Lav et børneområde

Et tredje område, vi vil opfordre dig til at arbejde med, når du indretter din restaurant, er at lave et særligt areal til restaurantens små gæster. Det behøver ikke at være et stort legeområde som i Ikea, men et rart hjørne, hvor børn kan søge hen, når de bliver trætte af at sidde pænt til bords. Det er vores erfaring, at det giver meget mere ro og harmoni i lokalet, når børnene kan lege i fred i stedet for at skulle være med ved bordet hele tiden. Sørg for at der er nogle legesager, der passer til forskellige aldersgrupper og mulighed for, at børnene kan tumle, uden at de forstyrrer alle de andre gæster i restauranten.

God fornøjelse med det store projekt det er at drive en indbydende fransk restaurant.

magnetism